Læs mere om advokatsekretær Bettina Longo
Bettina har arbejdet som advokatsekretær i 32 år. De første 20 år i København og efterfølgende Roskilde og Ringsted. Hun har derfor stor erfaring med ejendomshandler. Hendes arbejdsopgaver er tinglysningsekspeditioner og færdigekspedition af handlerne, herunder udarbejdelse af refusionsopgørelser.
Skøder og tinglysning
Et skøde er det endelige dokument i en bolighandel. Af skødet fremgår blandt andet navn på køber og sælger, overtagelsesdagen samt købesummen. Bettina Longo stor erfaring som advokatsekretær og har arbejder med bolighandler i mere end 30 år. Hos Boligraadgiver.dk er Bettina ansvarlig for udarbejdelse og kontrol af alle skøder.
Berigtigelse af bolighandlen
At berigtige en bolighandel vil i praksis sige at gennemføre købet som aftalt i købsaftalen. Sælger skal modtage hele købesummen, og du skal som køber skal have sikret dit ejerskab af ejendommen. Du får sikret dit ejerskab ved at der udarbejdes og tinglyses et skøde. Tinglysningen af skødet betyder, at du registreres som juridisk ejer af boligen.
Den vigtigste del af berigtigelsen er at sikre, at sælgers lån i ejendommen bliver indfriet og slettet af tingbogen. Indtil sælgers lån er både indfriet og slettet af tingbogen tilbageholder vi sælgers overskud fra salget. I praksis er det sælgers bank der sørger for at indfri og slette lån sælgers lån og sælger får således ikke udbetalt overskuddet før dette er sket.
Refusionsopgørelser
Bettina udarbejder ejendommens refusionsopgørelsen. Refusionsopgørelsen er en form for regnskab mellem køber og sælger. Refusionsopgørelse bliver normalt opgjort med overtagelsesdagen som skæringsdag. I refusionsopgørelsen indgår typisk; ejendomsskat, renovation, vandforbrug, beholdning af olie. træpiller, brænde, kontingent til grundejerforening, fællesudgifter, vand- og vandafledningsafgift samt ejerskifteforsikringspræmie.
Bettina Longo
Advokatsekretær og sagsbehandler
Bettina har arbejdet som advokatsekretær i 32 år. De første 20 år i København og efterfølgende Roskilde og Ringsted. Hun har derfor stor erfaring med ejendomshandler.
Kunderne siger, at de føler sig ekstra trygge, fordi rådgivningen forener mine erfaringer som både ejendomsmægler og boligrådgiver i en bank. Derfor har alle vores boligrådgivere den baggrund.