Professionel prisforhandling
Prisforhandling – få hjælp til at forhandle prisen
Vores køberrådgivning er lige så individuel som et boligkøb. Men for at gøre dit boligkøb nemt for dig, har vi pakket forskellige rådgivningsforløb. Som tillæg til flere vores rådgivningsforløb kan du vælge, at lade os stå for prisforhandlingen overfor ejendomsmægleren.
Vi stiller vores mangeårige erfaring til din rådighed
De fleste boligkøbere ”køber med hjertet” og er derfor følelsesmæssigt involveret i boligkøbet. Vi har en professionel tilgang til prisforhandlingen og forholder os objektivt til de muligheder der opstår som led i forhandlingen.
Overvej at tage os med ud og kigge på ejendommen som led i forhandlingen. Det kan oftes betales sig. Du kan læse mere om vores Køberrådgivning inkl. besigtigelse her.
Professionel prisforhandling
Prisforhandlingen er en naturlig forlængelse af vores almindelige Køberrådgivning. På samme måde som sælger lader ejendomsmægleren stå for prisforhandlingen, så vælger flere og flere boligkøbere at lade os forhandle på sine vegne. Vi kender alle faldgruberne, vi kender ejendomsmæglerens tricks og kender via vores indledende undersøgelser af ejendommen forhandlingsmulighederne. Inden vi indleder forhandlingen lægger vi sammen med dig en strategi for prisforhandlingen og aftaler de præcise rammer for forhandlingen. Vores fokus er udelukkende på, at indgå den bedst mulige aftale for dig som boligkøber.
Nogle gange er det væsentligste dog, at sikre os, at du rent faktisk får boligen, fx hvis der er flere købere. Derfor afstemmer vi altid strategien og succeskriterierne for prisforhandlingen individuelt med dig som boligkøber.
Hvad koster prisforhandlingen
Vores honorar for professionel prisforhandling er 10 % af det opnåede nedslag i prisen. Prisnedslaget beregnes i forhold til den aktuelle udbudspris samt værdien af de øvrige aftaler vi indgår som led i forhandlingen.
Da vores honorar er afhængig af hvor godt et resultat vi opnår, kan du være sikker på at vi gør det bedste mulige for dig. Opnår vi hverken afslag i prisen – eller anden form for afslag, betaler du ikke for vores hjælp med prisforhandling overfor ejendomsmægleren.
Professionel prisforhandling; Honorar = 10% inkl. moms
1.046.650 kr.
Har vi i 2021 sparet vores kunder for med professionel prisforhandling