Altan kommer fra den latinske betegnelse ”altus”, som betyder høj. En altan er derfor en udbygning til et hus eller lejlighed. De første altaner, der blev set i Danmark, var i 1929, og siden er ønsket om at have et privat område udenfor lejligheden steget markant. En altan kan hjælpe med at give huset eller lejligheden en højere visuel kvalitet, og er blevet et stort ønske hos flere og flere lejlighedsejere.
Altanen er oftest placeret i en højde, og har derfor også tilbygget rækværk som beskyttelse mod fald. Den kan være støttet af forskellige materialer, eller en form for underbygning som f.eks. søjler eller buegange. En altan er oftest designet uden tag, men kan dog have en form for skærmtag, som tager imod regn.
Forskellige altantyper
Der findes flere forskellige typer af altaner, med forskellige brug af materiale og opbygning. Så som en fransk altan, altaner i stål, aluminium eller glas, åbne og lukkede altaner og svalegange.
Kan man bare opsætte en altan?
Opsætningen af en ny altan er forbundet med mange krav og regler til byggeriet. Her skal man være opmærksom på lokalplanen, servitutter samt bygningsreglementet. Der vil også være restriktioner, såfremt bygningen er bevaringsværdig, afhængig af bevaringsværdien. I bygningsreglementet er det muligt at finde alle regler med hensyn til at bygge en altan. For at kunne bygge en altan skal man også have en byggetilladelse af kommunen. De enkelte kommuner har hver især opstillet en række forskellige anbefalinger og krav som tages i brug. Det kan eksempelvis være krav til udformning (for at opretholde den arkitektoniske kvalitet) og krav til placering og størrelse (i forhold til andre altaner eller bygningens arkitektur). Til sidst er der et krav til at altanen ikke forringer kvaliteten af byens ”liv”. Det betyder blandt andet, at altanen ikke må være til gene for andre beboere, at den ikke må forringe mængden af sollys markant for bylivet og naboer og lignende.
Du læse mere i bygningsreglementet.
