82 13 10 66 Man - fre   Kl.  10-17

Bopælspligt

Hvad er bopælspligt?

Bopælspligt betyder, at du som ejer har pligt til at sørge for, at boligen er beboet hele året. Det kan være dig selv, der bor der. Men bopælspligten kan også opfyldes ved, at du udlejer boligen som helårsbolig til en anden. Hvis ikke du overholder dette, er der en risiko for, at boligen bliver udlejet på kommunens foranledning.
Årsagen til bopælspligten er, at man bl.a. vil undgå affolkning i landområderne. Men også at boliger benyttes som helårsboliger i de områder, hvor der er boligmangel, samt modvirke risiko for spekulation i boligmarkedet.
Bopælspligten fremgår af Boligreguleringslovens kapitel 7 om benyttelse af boliger. Det er også her, at du kan finde mere tvangsudlejning fra kommunens side. Bopælspligten indebærer i praksis, at du som ejer skal sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året. Denne grænse fremgår ikke af loven, men jf. skatteministeriets regler er det gældende praksis.

Hvilke boliger kan være omfattet?

Det er den lokale kommune der fastlægger, hvilke boliger inden for kommunegrænsen, der stilles krav om bopælspligt. Som udgangspunkt er der bopælspligt i alle boliger, herunder også landejendomme, uanset størrelsen.
Der er nogle forskellige undtagelser til bopælskravet. Det kan bl.a. være ved førstegangssalg, altså første gang boligen anvendes til beboelse. Men også boliger, der er sat til salg, er ikke omfattet af bopælspligt.
Derudover er der kommuner, som har valgt at undtage helårsboliger for bopælspligt i bestemte områder af kommunen. Her kan man ansøge kommunen om flexboligtilladelse. Se mere om flexboliger her.
Sommerhuse er naturligvis også undtaget fra reglen; her må man som udgangspunkt ikke bo hele året. Men der er også undtagelser, hvor en ejer lovligt kan bebo sommerhuset hele året.
Du bør derfor undersøge, hvorvidt der er bopælspligt, hvis du overvejer at købe en bolig, du ikke skal bruge hele året. Spørg evt. din køberrådgiver om råd.

Læs mere.