82 13 10 66 Man - fre   Kl.  10-17

Depositum

Depositum – hvad er det?

Et depositum er den betegnelse, som bruges om det beløb, der under lejeforhold skal indbetales til udlejer. Depositummet skal sikre udlejers rettigheder og eventuelle krav til reparationer, når boligen fraflyttes af lejer.

Hvad kan udlejer maksimalt kræve i depositum?

Ifølge lejelovens paragraf 34 stk. 1, kan udlejer i forbindelse med lejeforhold der omhandler lejligheder og værelser opkræve et beløb, som svarer til tre måneders husleje. Hvis man ønsker det, kan lejer i fremlejeforhold i stedet for et depositum, vælge at stille sikkerhed på anden vis, det kan være i form af en bankgaranti eller et indestående på en særskilt deponeringskonto.

Er der andre regler i forbindelse med depositum, som man skal være opmærksom på?

I forbindelse med et depositum i en lejebolig og indgåelse af en lejeaftale, kan udlejer også opkræve forudbetalt husleje. Den forudbetalte husleje kan maksimalt dække et tidsrum på op til tre måneder.

  1. Hvis der gennemføres en lejeforhøjelse, må udlejer regulerer både depositum og den forudbetalte husleje. Lejemål der er indgået før 1. juli 1994 kan ikke reguleres, og derudover kan man skrive ind i lejekontrakten, at depositummet ikke må reguleres.
  2. Hvis du skal have dit depositum helt eller delvist tilbage efter fraflytning, skal du være opmærksom på, at der ikke findes regler for, hvornår det skal være gjort fra udlejers side. Det skal dog tilbagebetales, når du har modtaget en endelig opgørelse for istandsættelse, hertil siger man normalt en måned til halvanden. Hvis det tager urimelig lang tid og udlejer ikke svarer på henvendelser, har du mulighed for at tage kontakt til Huslejenævnet gennem din kommune.
  3. I de fleste lejekontrakter, vil der stå at lejeboligen skal fraflyttes i samme stand, som da der blev flyttet ind. Det betyder at dine chancer for at få depositum retur er størst, hvis du passer godt på boligen og får udbedret eventuelle skader på egen hånd inden fraflytning.

Du kan se mere i lejeloven