Hvad er en helårsbolig?
En helårsbolig er som navnet antyder, en bolig som du skal bo i hele året. Helårsboliger findes primært i byzoner og landzoner, men der findes også et meget lavt antal af helårsboliger i sommerhusområder. Som hovedregel skal der altid være en person der tilknyttet adressen (bopælspligt). Der er dog enkelte helårsboliger uden bopælspligt.
Hvad er forskellen på en helårsbolig, en fritidsbolig og et sommerhus?
Den største og mest afgørende forskel mellem de forskellige typer bolig er, hvor lang tid man må opholde dig i ejendommen. Det er kommunen som afgør, hvilke boliger der er bopælspligt i. De bliver fastlagt på forskellige måder, eksempelvis via lokalplaner. Du skal dog som udgangspunkt gå ud fra, at der er bopælspligt i alle helårsboliger, herunder villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, landbrugsejendomme og lignende.
Boligtypen kan også have betydning for, hvor meget og hvordan du må bebygge din grund. I almindelige beboelsesområder, må man normalt bygge på 30 procent af grunden, hvorimod den kun er 10 – 15 procent for sommerhusområder. Naturfredning, strand- og strandbeskyttelseslinje, lokalplaner og lignende, har også stor betydning for, hvad, hvor stort og i hvilken type materialer du må bygge.
Der er f.eks. nogle andre isoleringskrav til en helårsbolig i forhold til et sommerhus eller en fritidsbolig. Det er af den simple grund, at du ikke må bo i en fritidsbolig eller sommerhus henover vinteren, og dermed er der ikke behov for grundig isolering. Du kan læse meget mere inde på bygningsreglementet.dk.
Hvad er bopælspligt, og hvad betyder det for mig og min bolig?
Bopælspligt betyder, at hvis du ejer en helårsbolig, så har du pligt til at bebo boligen minimum 180 dage om året. Det vil sige, at hvis du ikke selv bor i boligen, skal du udleje ejendommen, så bopælspligten bliver opfyldt. De 180 dage nævnes ikke i loven, men er effektive via Skatteministeriets regler om skattepligt.
Hvad er der af undtagelser i forhold til bopælspligt?
For en del nyopførte lejligheder er der ikke bopælspligt før de tages i brug af køber. I praksis betyder det, at indtil køber flytter ind og meddeler adresseskifte til boligen, så er boligen ikke omfattet af bopælspligten. Flytter køber ikke ind samt ikke meddeler adresseskifte til boligen, er den således ikke omfattet af bopælspligten. Disse særregler gælder særligt for nyopførte projektboliger. Det kan gøre dem meget attraktive for udenlandsdanskere, der kun har et ønske om at benytte en bolig delvist.
Hvis køber flytter ind og anmelder sin adresse på boligen, vil boligen være omfattet af bopælspligten. Dette kan ikke ændres efterfølgende og boligen vil derefter for altid være en helårsbolig.
Sommerhuse er som tidligere nævnt også fritaget fra bopælspligt. Det vil sige, at du kun må bo i boligen fra 1. marts til og med 31. oktober. Du må dog stadig gerne benytte boligen til kortvarige ferieophold i løbet af efteråret og vinteren.
Hvis man er i gang med et salg af ens bolig, frafalder bopælspligten også. Det vil sige, at det ikke er imod reglerne at fraflytte, inden boligen er blevet solgt til nye ejere.
Derudover er der også et antal kommuner, der har valgt at tillade visse helårsboliger bliver anvendt som feriebolig året rundt. Denne status kaldes flexbolig. Det er typisk tilladt i en række landkommunen og er vedtaget for blandt andet at undgå at ejendommene forfalder.
Hvis du ønsker rådgivning om køb af helårs- eller fritidsbolig så læs mere om vores køberrådgivning.
