82 13 10 66 Man - fre   Kl.  10-17

Inkasso

Hvad er inkasso?

Hvis du er endt i en situation, hvor du ikke er i stand til at betale dine regninger, eller du uheldigvis har glemt det, vil du som regel modtager en rykker et par uger efter. Hvis du stadig ikke betaler, risikerer du at blive sendt til inkasso.

I praksis betyder det, at det firma, bank, låneselskab, webshop eller hvem det nu er du skylder penge, har overladt opkrævningen af pengene til enten deres egen inkassoafdeling eller til et eksterne firma. Det eksterne firma er typisk et advokatfirma med speciale i inkasso, eller et inkassobureau. Når din gæld overdrages til inkasso, er det advokaten eller firmaet, som overtager kontakten med dig.

Advokaten eller inkassobureauet vil forsøge at finde en løsning sammen med dig, så gælden kan blive betalt.

Hvad sker der, når man ryger til inkasso?

Du vil modtage en skrivelse fra advokatfirmaet eller inkassobureauet om, at din gæld er blevet overdraget til inkasso. Det er herefter dem som vil stå for inddrivelsen af gælden. Deres mål er naturligvis, at du betaler din gæld – eller at de kan få dig til at indgå en aftale om betale din gæld over en periode.

Omkostningerne til inkasso kan hurtigt løbe op, og det er dig som i sidste ende skal betale dem. Derfor vil det ofte være smart enten at betale gælden, eller indgå en aftale om betaling af gælden. Det kan i sidste ende spare dig for en masse udgifter.

Er du i tvivl om, hvad og hvor gælden stammer fra, så kan du altid spørge advokaten eller bureauet om dokumentation.

Hvad sker der, hvis man ikke betaler gælden?

Hvis du ignorerer kravet fra advokat- eller inkassobureauet risikerer du, at gælden sendes til inddrivelse via fogedretten. De vil så behandle sagen, hvilket medfører endnu flere udgifter for dig. Hvis du stadig ikke betaler, kan du blive indkaldt til et møde i fogedretten, hvor du skal redegøre for din økonomi og ejendele, og hvor der så vil blive fastlagt en endelig betalingsaftale. Overholdes den ikke, kan kreditor gøre udlæg i dine ejendele, og eventuelt tvangssælge dem.

Har du brug for gældsrådgivning, kan du læse på finansdanmark.dk.