82 13 10 66 Man - fre   Kl.  10-17

NemID

Hvad er NemID?

I Danmark har vi NemID som en fælles online log-in løsning. Det bruges til at logge på din netbank, din e-boks eller når du skal logge ind på offentlige hjemmesider, som for eksempel Borger.dk eller SKAT.dk.

Folketinget har besluttet, at du som borger i Danmark, skal kunne betjene dig selv digitalt på udvalgte områder. Det vil sige, at myndighederne kan forlange at du bruger NemID, medmindre du er blevet undtaget fra at søge digitalt.

Jeg har ikke noget NemID, hvad gør jeg?

Du kan få et NemID på tre måder.

  • Via online bestilling på NemID.nu
  • Ved personligt at møde op i et borgerservicecenter
  • Ved at du opretter en netbanksaftale med din bank

Og du skal samtidigt opfylde disse krav, for at kunne få et NemID.

  • Du er minimum 15 år eller derover.
  • Du har et dansk CPR nummer.
  • Du er i stand til at opfylde legimitationskravene

Hvad er legimitationskravene?

Legimitationskravene vil blot sige, at du skal kunne legitimere dig og svare på kontrolspørgsmål. For at legimitere dig selv, kan du blandt andet bruge dit pas eller kørekort. Du kan se hele listen af gyldige billed-ID inde på NemID.nu.

Det er ikke et krav, at man er dansk statsborger, før man kan få et NemID. Hvis du har dansk opholdstilladelse eller er i gang med studier, vil du også være i stand til at få et NemID – så længe du har et CPR nummer.

Hvis du er under 15 eller uden CPR nummer, er det kun muligt at få et NemID til netbank, og kun hvis det er noget som din bank tilbyder.

Erhverv

Som virksomhed skal du også bruge NemID til at tilgå digitale løsninger og bank. Hvis du enten er virksomhedsejer eller i en position, hvor du kan skrive under på virksomhedens vegne for virksomheden, vil du kunne bruge dit private på virksomhedens vegne.

Derudover findes der NemID medarbejdersignatur, som skal gøre det muligt at identificere en enkelt medarbejder, når du for eksempel henvender dig til det offentlige på vegne af virksomheden, underskriver dokumenter online eller får adgang til information fra en offentlig myndighed. Du kan læse meget mere her.