82 13 10 66 Man - fre   Kl.  10-17

Valuar

Hvad er en valuar?

En valuar er en ejendomsmægler, som har gennemgået en særlig uddannelse. Uddannelse gør valuaren i stand til at vurdere ejendomme, eksempelvis andelsboligforeningers ejendomme.

Den 1. oktober 2018 blev der indført nye krav til valuarvurderinger, så det blev nemmere at sammenligne mellem vurderinger. Den nye bekendtgørelse gør at alle valuarer skal følge samme retningslinjer og krav, som er at:

  • Man skal være Diplom-uddannet indenfor Vurdering
  • Man minimum har to års praktisk erfaring med vurdering af ejendomme
  • Man er dækket af en ansvarsforsikring, som har en minimumsdækningssum på fem millioner kroner per krav.
  • Man har et aktuelt og indgående kendskab til markedet

Hvorfor bruger man ikke bare de offentlige vurderinger?

De offentlige vurderinger foretaget af SKAT blev suspenderet tilbage i 2013 af Skatteministeriet, da blev udsat for kritik af Rigsrevisionen. Kritikken gik i sin essens ud på, at mange af de offentlige vurderinger var fejlbehæftet, hvilket resulterede i at nogle boligejere endte med at betale for meget i skat.

Siden da har man arbejdet på et nyt system, som skulle gøre de offentlige vurderinger markant bedre. Systemet har været udsat flere gange, hvor det først var planen, at der ville komme nye offentlige vurderinger i 2017, så i 2019 og nu udskudt til 2020 for ejerboliger.

Valuarvurderinger

Det er specielt vigtigt for andelsboligforeninger. Værdien af den enkelte andelsbolig sker med baggrund i vurderingen af foreningens samlede ejendom. Vurderingen er ikke ændret siden 2011 og er derfor ikke retvisende i mange tilfælde.

En stor del andelsboligforeningerne har grundet de misvisende vurderinger, valgt at benytte en valuar. Valuarens opgave består i at give en mere tidssvarende og aktuel vurdering af andelsboligforeningens ejendom.

Valuarvurderingen har stor betydning for andelsboligforeningerne, og der er en klar tendens mod, at de andelsboligforeninger, der har ændret værdiansættelsesmetode til valuarvurdering, er stegt markant. En del foreningers værdiansættelse er steget mere end hvad godt er!

Vi har skrevet flere artikler om faren ved valuarvurderinger – læs mere her.

Ønsker du rådgivning om andelsboligkøb og valuarvurdering, så se her

Du kan også modtage en andelsboliganalyse indenfor 24 timer på hverdage.