Skal I bygge nyt hus?
At bygge nyt hus er en stor investering. En investering der involverer masser af beslutninger, som påvirker jeres økonomi, jeres bolig og jeres livskvalitet i mange år fremover. Derfor skal I være grundige. Gør jer selv den tjeneste, at rådføre jer med eksperter. De kan føre jer trygt igennem processen, så både resultatet og økonomien holder. Vores bedste råd er:
-
Rådgivning om økonomien ved nybyggeri
Brug enten jeres bank eller et realkreditinstitut til at rådgive jer om totaløkonomien når I skal bygge nyt hus. Dvs. både privatbudget, byggebudget inkl. udgifter til have og terrasse, grund- og ejendomsskat, finansiering og forventninger til den fremtidige renteudvikling. Få en forhåndsgodkendelse til belåning inden I indgår aftaler med et byggefirma og få jeres rådgiver eller Køberrådgiver til, at kigge entreprisekontrakten igennem før I skriver under.
-
Valg af grund
De tre vigtigste ting for enhver bolig er som bekendt beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. Det er ikke mindre vigtigt når I skal bygge nyt hus.
Hvordan ligger grunden i forhold til infrastruktur, natur og omgangskreds? Er der en lokalplan, som sætter begrænsninger på jeres ønskede byggeri? Passer grundens størrelse? Og er den orienteret i forhold til verdenshjørnerne, så huset kan udnytte det sparsomme sollys vi har i Danmark?
-
Inspiration via prøvehuse
Tag ud og kig på så mange prøvehuse som muligt. Det er noget helt andet, at opleve et hus live end at kigge på billeder og plantegninger. Derfor er prøvehuse en fantastisk guide til beslutning om hustype og arkitektoniske detaljer.
-
Valg af byggefirma når I skal bygge nyt hus
Tillid og tryghed er vigtige parametre, når I skal vælge byggefirma. Brug Boligraadgiver.dk (eller en anden rådgiver) til at gennemgå tilbud, tegninger og kontrakter og til at tjekke byggefirmaet. Byggefirmaet bør tjekkes i forhold til firmaets forsikringsforhold (fx byggeskadeforsikring), økonomi, eventuelt medlemskab af Dansk Byggeri og reglerne i AB92. Tjek også vilkårene i byggefirmaets tilbud eller entreprisekontrakt, om I skal betale huset i rater eller først når huset er færdigbygget.
-
Besigtigelser undervejs
Hvis I ikke selv er byggekyndige, er det umuligt at kontrollere håndværkerne når I skal bygge nyt hus. Vi anbefaler altid, at I benytter en byggesagkyndig til, at besigtige byggeriet undervejs. Eksempelvis før der støbes betondæk (tjek af installationer, radonspærre, vindafstivninger mv.), når mure er rejst plus tag og vinduer/døre er monteret, når der er foretaget vådrumssikring (tjek af dampspærre mv.) samt ca. 14 dag før aflevering af byggeriet.
-
Overlevering af det færdige hus
Før I betaler og får overdraget nøglen, skal I igennem en såkaldt ”afleveringsforretning”. På afleveringsforretningen gennemgås hele byggeriet for fejl og mangler. Der er stort set fejl i alle nyopførte huse. Jeres byggesagkyndige bør deltage i afleveringsforretningen, så I ikke overser noget.
-
Opfølgning på fejl og mangler
På afleveringsforretningen bliver der udarbejdet en liste over fejl og mangler. Listen indeholder en plan for udbedring samt en beskrivelse af hvem skal gøre hvad og hvornår. I får travlt med flytningen så I vil være glad for, at have jeres egen byggesagkyndige med på sidelinjen.
-
Gennemgang efter 1 og 5 år
De fleste byggefirmaer tilbyder gennemgang 1. og 5 år efter overdragelse. Det kan ikke siges for tit: Ved at have en byggesagkyndig med på råd får I tryghed og sikkerhed for, at både resultat og økonomi holder.
Læs om vores fulde rådgivning når I skal bygge nyt hus HER.