Køb af andelsbolig fra start til slut
Boligraadgiver.dk hjælper dig igennem dit boligkøb. Se en hurtig oversigt over boligkøbets 10 faser.
Hvad kan jeg købe for?
Boligkøb starter i banken. Få accept på, hvor meget du kan købe for, og spørg gerne til låneomkostninger, samt rente og vilkår på boligfinansiering.
Hvad kan jeg få?
Med din forhåndsgodkendelse fra banken, kan boligjagten begynde. Husk, at boligens beliggenhed er alfa og omega, men se også på boligens pris, størrelse og stand.
Undersøg boligen og andelsboligforeningens økonomi
Hvis du falder for andelsboligen, er næste step at undersøge foreningens økonomi. Der er mange forskellige dokumenter, men som minimum skal du kigge på regnskaber, lån og budgetter – samt vedligeholdelsesplan og vedtægter.
Afslag i prisen
En del andelsboliger sælges til maksimalprisen – andre sælges til en lavere pris end maksimalprisen. De fleste andelsboliger sælges privat, og derfor skal du forhandle direkte med sælger. Nogle gange er der flere interesserede købere, og så kan det være vanskeligt at forhandle pris.
Forhandling
En forhandling kan også være: Tidspunkt for overtagelse, løsøre og meget andet. Undersøg mulighederne – eller spørg din køberrådgiver til råds.
Overdragelsesaftalen underskrives
Når forhandlingen er afsluttet, udarbejder administrator eller ejendomsmægleren en overdragelsesaftale. Husk, at der skal være forbehold for godkendelse af din bank- og køberrådgiver.
Handlen godkendes
Din køberrådgiver tjekker overdragelsesaftalen og andelsboligforeningens dokumenter, og sikrer dine rettigheder.
Overtagelse af andelsboligen
Når handlen er godkendt af andelsboligforeningens bestyrelse, har du købt din andelsbolig. På overtagelsesdagen får du nøglen, og gennemgår dit nye hjem med sælger. I fællesskab aflæser I el, vand og varme.
Refusionsopgørelse
Der udarbejdes sjældent refusionsopgørelse ved andelsboliger. En refusionsopgørelse er et regnskab mellem dig og sælger. I opgørelsen indgår f.eks. boligafgift eller forbrug. Din køberrådgiver tjekker refusionsopgørelsen.
Tillykke med dit nye hjem
Du er nu kommet sikkert igennem dit boligkøb. En grundig køberrådgivning i hele forløbet gør, at du trygt kan nyde din nye andelsbolig. Tillykke med dit nye hjem!