Køberrådgivning Basis
Køberrådgivning Basis inkl. berigtigelse fra kr. 7.500,-
Vores Køberrådgivning er lige så individuel som køb af bolig. Men for at gøre dit boligkøb nemt for dig, har vi pakket dette standardforløb, som passer til den mere rutinerede boligkøber.
Se video
Køberrådgivning Basis
Finansiel rådgivning kan tilkøbes
Hvis købsaftalen allerede er underskrevet, eller du skal underskrive indenfor kort tid, skal der arbejdes hurtigt, hvis du ønsker at skifte pengeinstitut. Vi kan altid undersøge, om det er muligt for andre pengeinstitutter at nå en kreditvurdering af dig, indenfor fristerne i købsaftalen.
Juridisk rådgivning om købsaftalen og handlen – online møde
I forbindelse med et boligkøb er der mange forskellige dokumenter afhængig af, hvilken boligtype du køber. Det kan fx. tegninger og servitutter, ejendomsdatarapport, forureningsoplysninger, sælgers forsikringspolice, tilstandsrapport, elrapport, ejerforeningens dokumenter ved lejligheder samt nogle flere relevante dokumenter.
Køberrådgivning Basis er for den rutinerede boligkøber. Det er derfor vigtigt, at du inden mødet har sat dig grundigt ind i både købsaftalen, og alle handlens dokumenter. Har du ikke tid eller overskud til dette, bør du vælge vores mere omfattende Køberrådgivning Udvidet.
Når du vælger Køberrådgivning Basis holder vi et online rådgivningsmøde på 30-35 min. På mødet drøfter vi de vigtigste juridiske forhold i handlen og sikrer, at du kender vilkårene i købsaftalen.
Efter mødet sender vi evt. et kort mødenotat, samt sender indsigelser til mægleren, som er aftalt med dig. Herefter vil vi have en dialog med sælgers mægler.
Skøde
Skødet er en registrering af, at du har købt og fremadrettet ejer ejendommen. Vi sørger for, at skødet indeholder de korrekte oplysninger, uanset om det er os, der udarbejder skødet – eller hvis sælgers rådgiver (ejendomsmægleren) udarbejder skødet. Vi sikrer også, at sælger ikke får udbetalt købesummen, før der er sikkerhed for, at sælgers lån bliver slettet. (Variabel og fast tinglysningsafgift betales særskilt).
Hjælp til overtagelse
Når du skal overtage din nye ejendom, er der forskellige ting, du bør sikre dig, når du modtager nøglen. Vi sender en inspirationsliste til dig, der indeholder det mest almindelige, som du bør være opmærksom på. Der kan naturligvis være indgået særlige aftaler i din handel, der også skal være fokus på, når du skal overtage din nye bolig.
Refusionsopgørelse
Refusionsopgørelsen er et regnskab mellem sælger og dig. Regnskabet bliver normalt gjort op med overtagelsesdagen som skæringsdag. Refusionsopgørelsen indeholder typisk ejendomsskat, renovation, forudbetalt a conto vand, fællesudgifter og andre udgifter, som ikke afregnes direkte med tidligere ejer.
Er du førstegangskøber, er det længe siden du sidst har handlet bolig, eller skal vi se på boligen sammen?
Så er der mulighed for en mere uddybende Køberrådgivning. Du skal blot klikke på Køberrådgivning Udvidet eller Køberrådgivning PLUS.