82 13 10 66 Man - fre   Kl.  10-17
blog logo

Beliggenhed er vigtigst, når du kigger på bolig

Online Boligaften

På vores Online Boligaftner kommer vi ind på mange forskellige emner. På vores premiere aften talte vi blandt andet om vigtigheden af boligens beliggenhed. Se vores videoklip nedenfor.

3 x beliggenhed

Det udtryk kender de fleste, og henviser til en af TV2’s udsendelser af samme navn. Virkeligheden er sjældent, som den ser ud på TV. Det gælder også for TV2’s program. Ude i den virkelige verden er boligens beliggenhed noget af det absolut vigtigste, når du kigger efter ny bolig.

Om boligens beliggehed er god eller dårlig, er naturligvis altid en subjektiv vurdering. Men ud fra vores mangeårige erfaring, som både Køberrådgivere og ejendomsmæglere, kan vi godt komme med nogle gode pejlemærker. Det taler vi om. I videoen er de forhold, som er vigtige for mange af vores kunder. De lægger for det første vægt på afstanden til skole og institutioner, nærhed til indkøb – samt ikke mindst afstanden til offentlig transport (især toge). Let adgang til motorveje har naturligvis også stor betydning. Se videoen og høre mere om vores gode råd.

For at nævne et eksempel har trafik stor betydning. Køber du eksempelvis en bolig med beliggenhed ud til en trafikeret vej, så vil prisen alt andet være lavere end boliger, der ligger i et stille område. Men der er andre vigtige forhold ved en sådan beliggenhed.

I en boligmarked hvor priserne stiger, kan en sådan bolig ofte sælges. Måske tager det lidt længere tid end en tilsvarende bolig, der ligger et roligt sted. Men den kan sælges. Hvis boligmarkedet modsat er inde i en periode med faldende priser, så har denne type bolig det ofte svært. Salgstiden på boligen med den trafikerede beliggenhed kan være lang (meget lang). Et endnu større problem er, hvor prisstabil denne typer boliger er. Historisk oplever boliger ved trafikerede veje ofte store prisudsving. Også mere end resten af boligmarkedet. Så vær varsom, hvis du kigger på en sådan bolig.

Køberrådgivning

Har du brug for rådgivning om boligkøb, så læs mere om vores Køberrådgivning her.