82 13 10 66 Man - fre   Kl.  10-17
blog logo

Inflationen er steget til 6,7%

Udgivet den 20. maj 2022

Inflationen er steget til 6,7%

Inflation betyder stigning i forbrugerpriser. Når inflationen stiger, vil vores rådighedsbeløb falde, hvis ikke vores lønninger stiger tilsvarende. Spørgsmålet er naturligvis om vi kan forvente, at lønningerne kommer til at stige i samme grad; det vil de kommende overenskomstforhandlinger vise.

Som udgangspunkt er inflation skidt for økonomien

Som udgangspunkt er inflation skidt for økonomien, for renten og for vores rådighedsbeløb. Særligt den stigende rente gør ondt på boligkøberne, hvor renteudgifterne er mere end 3-doblet på mindre end et år.

Den stigende rente vil nu – eller inden for kort tid – påvirke boligpriserne. Spørgsmålet er blot hvor meget. Nogle gætter på prisfald på op til 20% – andre mere – og endnu andre mindre. Kun fremtiden vil fortælle sandheden om dette.

Inflation med et “tvist”

Et lille ”tvist” på inflationen er, at vores gæld også bliver mindre værd på grund af inflationen. Lad os se et eksempel;

  • Du har en løn på 600.000 kr. i 2022.
  • Inflationen er 6,7%
  • Din ejendom er 4 mio. værd
  • Du har en gæld i din ejendom på 3. mio. (afdragsfrit)

De kommende overenskomstforhandlinger vil alt andet lige give dig en højere løn. I princippet burde du få en lønforhøjelse på 6,7% næste år – eller det, der svarer til 40.000 kr.
Med andre ord vil du i 2023 stadig skylde 3 mio. i boligen – men din løn er steget til 640.000. Gælden udgør altså en mindre del af din løn – og svarer i 2023-kroner kun til 2,8 mio. kr.
Det samme gør sig gældende med huspriserne. Huspriserne burde falde som følge af den stigende rente. Hvis vi tager udgangspunkt i, at renten er steget med 2%, så burde huspriserne falde med ca. 14%. Med andre ord burde værdien af ejendommen falde til 3.440.000 kr. (se vores artikel om renten her).

Men samtidig stiger alle andre priser, og det vil alt andet lige også afspejle sig i huspriserne. Hvis vi tager udgangspunkt i, at huset falder med 14% på grund af rentestigningen, så skal den også stige som følge af inflationen på 6,7%. Samlet vil det være et fald på 7,3%, og derfor vil den nye ”rigtige pris” være 3.708.000 kr., når der tages højde for både rentestigning og inflation.

Inflationen kan tage toppen af de forventede prisfald

Samlet kan inflationen tage toppen af de forventede prisfald, og samtidig gøre din gæld ”mindre værd” i forhold til din indkomst. Kompliceret ja – men faktisk kan inflationen få en positiv effekt på boligpriserne. Og den vil måske være medvirkende til, at det ikke er så risikabelt endda at købe bolig i den nuværende situation. Forudsat at boligens pris er rigtig – og tilpasset den aktuelle situation.

Vil du læse mere om inflation?

Har du brug for Køberrådgivning?

kontakt gerne en af vores køberrådgivere, og hør hvordan vi kan hjælpe dig!