Tag-arkiv: valuarvurdering

Boligrådgiver Update - foto andelsbolig

Andelsboligforeninger skjuler oplysninger for køberne

Administratorer og andelsboligforeninger skjuler i stigende omfang valuarvurderingerne for andelsboligkøberne

Udgivet den 4. august 2021

Flere og flere andelsboligforeninger og administratorer holder valuarvurderingen skjult for andelsboligkøberne. Det er et kæmpe problem, og viser endnu engang, at andelsboligmarkedet trænger til et alvorligt “eftersyn”!

Andelsboligforening

Hvorfor er det så et problem? Det er det fordi valuarvurderingen er afgørende for, hvordan maksimalprisen på den enkelte andelsbolig fastsættes. Uden valuarvurderingen ved du derfor ikke, hvorfor prisen er som den er, og på hvilket grundlag den er beregnet.

Hvordan beregnes maksimalprisen

Maksimalprisen er den maksimale pris en andelsbolig må sælges for. Den beregnes ud fra friværdien i foreningens ejendom, og består – lidt forenklet sagt – af forskellen mellem værdien af foreningens ejendom og foreningens gæld.

Andelsboligforeningens gæld er rimelig fast, og kan aflæses af foreningens regnskab. Værdien af foreningens ejendom kan derimod svinge meget. Til at fastsætte værdien af foreningens ejendom, benytter mange andelsboligforeninger sig af en valuar. Valuarvurderingerne har aldrig været højere, end de er netop nu. Og fordi valuarvurderingerne er høje – er maksimalprisen (læs prisen) på andelsboligerne også historisk høje.

Valuarvurderingen

Da valuarvurderingen er så afgørende for beregning af prisen på den enkelte andelsbolig, er det naturligvis kritisabelt, at oplysninger skjules for køberne. Det er ikke et nyt fænomen, men problemet har været stærkt stigende de seneste måneder.

I andelsboligforeningernes regnskaber kan vi se selve vurderingsprisen. I enkelte tilfælde er der en kort uddybende tekst om, hvor meget valuarvurderingen kan falde eller stige, hvis renten ændrer sig. Men selve grundlaget for valuarvurderingen mangler, og det går ud over vores rådgivning af andelsboligkøberne.

I vores daglige rådgivning af andelsboligkøbere mangler vi valuarvurderingen i mere end 75% af rådgivningssagerne.

Den manglende valuarvurdering svarer i princippet til, at du er ved at købe ny bil. Bilforhandleren vil dog ikke fortælle dig, hvilken motor bilen har. Du ved således ikke om den har 50 hk, 100 hk eller 400 hk. Jeg tror ikke der er mange, der ønsker at købe en sådan bil. Men det er præcis sådan andelsboligkøberen er stillet, uden at have kendskab til valuarvurderingen.

Det gode råd

Som andelsboligkøber bør du altid insistere på at få udleveret valuarvurderingen. Hvis det ikke er muligt, bør du overveje, om det er den rigtige bolig for dig.

Hvis du trods en eventuelt manglende valuarvurdering vælger at gå videre med købet af andelsboligen, så søg altid rådgivning om andelsboligkøbet.

Køb af andelsbolig er kompliceret, og kræver viden om både jura, regnskab, finansiering samt ikke mindst valuarvurderinger.

Læs om vores andelsboligrådgivning HER.

Fald i værdi

Valuarvurderinger og Corona

Tårnhøje valuarvurderinger og Corona-krise kan ramme landets andelsboliger hårdt

Der er for alvor grund til at være forsigtig i disse tider, hvis du overvejer at købe andelsbolig. Ejerlejlighederne er begyndt at falde i pris, som følge af Corona-krisen. Ingen ved hvor stort prisfaldet bliver – alle er dog enige om, at priserne vil falde den kommende tid. Det modsatte er tilfældet på andelsboliger. De stiger i pris!
Fald i værdi
Forskellen på andelsboliger og ejerboliger er bl.a., at priserne på ejerlejlighederne bestemmes af markedet og interessen for den enkelte ejerlejlighed. Prisen på andelsboliger reguleres alene af Andelsboligloven, og fastsættes på den årlige generalforsamling.

Maksimalprisen

Rigtig mange andelsboligforeninger er i gang med at afholde generalforsamlinger. På generalforsamlingerne fastsættes maksimalprisen (eller andelsværdien) på de enkelte andelsboliger. Maksimalprisen beregnes ud fra friværdien i foreningens ejendom – og består (lidt forenklet) af forskellen mellem værdien af foreningens ejendom og foreningens gæld.

Andelsboligforeningens gæld er rimelig fast. Værdien af foreningens ejendom kan derimod svinge meget. Til at fastsætte værdien af foreningens ejendom, benytter mange andelsboligforeninger sig af valuarvurderinger. Det er der som udgangspunkt ikke noget galt med. Udfordringen er, at en stor del af vurderingerne er foretaget før Corona-krisen, samt før det nye lovindgreb (læs om ”Blackstone-indgrebet” her). Vurderingerne er derfor historisk høje.

Så i en tid med usikkerhed om boligpriserne, stiger priserne på andelsboliger ganske markant. Det virker både barokt og ude at trit med den virkelige verden.

En stor del af andelsboligkøbere – men også andelsboligsælgere – tror, at maksimalprisen er den ”eneste rigtige pris” for andelsboligen. Det er forkert! Maksimalprisen er den lovbestemte maksimale pris, og således kun et loft over salgsprisen på andelsboligen. I mange tilfælde bør du således forsøge at forhandle prisen ned på den andelsbolig du kigger på.

Den tekniske kontantpris

Næste udfordring ved køb af andelsbolig er, at du ikke kan sammenligne prisen på de forskellige andelsboliger. Maksimalprisen – eller andelsværdien – fortæller i princippet intet om den reelle salgspris på andelsboligen.

For at finde den rigtige pris, skal du beregne den tekniske kontantpris. Kigger du på andelsbolig hos en ejendomsmægler, så vil den tekniske kontantpris i mange tilfælde være oplyst. Køber du derimod privat, så skal du selv beregne den tekniske kontantpris. Dette sker med hjælp fra bl.a. andelsboligforeningens regnskab. Beregningerne er komplekse. Vi vil derfor opfordre dig til at få Køberrådgivning om denne del, inden du køber andelsbolig.

I princippet burde du kunne sammenligne den tekniske pris på andelsboligen – med kontantprisen på en ejerlejlighed. Vi anbefaler dog, at den tekniske pris på andelsboligen er mindst 15% lavere, end prisen på en tilsvarende ejerlejlighed. Mange banker er endnu mere kritiske og anbefaler, at den tekniske pris er endnu lavere.

Den tekniske pris siger desværre heller ikke alt. Du er også nødt til at undersøge forudsætningerne bag den valuarvurdering, som andelsboligforeningen har fået udarbejdet.

Valuarvurderinger

Valuarvurderinger er for ofte baseret på urealistiske og uigennemskuelige beregninger. Mange tror fejlagtigt, at vurderingen er baseret på ”mursten, stand og beliggenhed”. Det er desværre ikke tilfældet. Vurderingerne er i stedet baseret på fremtidige lejeindtægter, renteniveauet i samfundet – og pensionskassernes forventninger til afkast.

Det betyder, at et ”simpelt andelsboligkøb” i dag har udviklet sig til en kompliceret og uigennemskuelig proces. Facts i processen er en udpræget mangelvare, og meget få andelsboligkøbere er i stand til at skelne ”skidt fra kanel”.

Konsekvenserne vil vise sig inden for kort tid. Allerede inden for 1 – 2 år er der stor risiko for, at mange andelshavere står med en andelsbolig, de har betalt for meget for. Mange vil ikke kende årsagen, fordi de hverken har fået rådgivning i forbindelse med købet – eller er blevet opfordret til at få en Køberrådgiver til at rådgive dem om købet. Pilen peger i første omgang på køberne selv. Men dernæst på politikkerne, der gennem mange år ikke har taget problemet seriøst!

Andelsboligmarkedet trænger generelt til en gennemgribende overhaling. Købsprocessen bør gøres både overskuelig og transparant. Dette gælder også for de meget omtalte valuarvurderinger. Det virker desværre ikke til, at hverken Boligministeren, Folketinget eller andelsboligforeningernes organisationer har den store lyst til dette.

Læs om vores andelsboligrådgivninger HER.

Michael Christensen - video

Beliggenhed er vigtigst, når du kigger på bolig

Online Boligaften

På vores Online Boligaftner kommer vi ind på mange forskellige emner. På vores premiere aften talte vi blandt andet om vigtigheden af boligens beliggenhed. Se vores videoklip nedenfor.

3 x beliggenhed

Det udtryk kender de fleste, og henviser til en af TV2’s udsendelser af samme navn. Virkeligheden er sjældent, som den ser ud på TV. Det gælder også for TV2’s program. Ude i den virkelige verden er boligens beliggenhed noget af det absolut vigtigste, når du kigger efter ny bolig.

Om boligens beliggehed er god eller dårlig, er naturligvis altid en subjektiv vurdering. Men ud fra vores mangeårige erfaring, som både Køberrådgivere og ejendomsmæglere, kan vi godt komme med nogle gode pejlemærker. Det taler vi om. I videoen er de forhold, som er vigtige for mange af vores kunder. De lægger for det første vægt på afstanden til skole og institutioner, nærhed til indkøb – samt ikke mindst afstanden til offentlig transport (især toge). Let adgang til motorveje har naturligvis også stor betydning. Se videoen og høre mere om vores gode råd.

For at nævne et eksempel har trafik stor betydning. Køber du eksempelvis en bolig med beliggenhed ud til en trafikeret vej, så vil prisen alt andet være lavere end boliger, der ligger i et stille område. Men der er andre vigtige forhold ved en sådan beliggenhed.

I en boligmarked hvor priserne stiger, kan en sådan bolig ofte sælges. Måske tager det lidt længere tid end en tilsvarende bolig, der ligger et roligt sted. Men den kan sælges. Hvis boligmarkedet modsat er inde i en periode med faldende priser, så har denne type bolig det ofte svært. Salgstiden på boligen med den trafikerede beliggenhed kan være lang (meget lang). Et endnu større problem er, hvor prisstabil denne typer boliger er. Historisk oplever boliger ved trafikerede veje ofte store prisudsving. Også mere end resten af boligmarkedet. Så vær varsom, hvis du kigger på en sådan bolig.

Køberrådgivning

Har du brug for rådgivning om boligkøb, så læs mere om vores Køberrådgivning her.

Tomme lommer

En fastfrysning af andelspriserne sender “Sorteper” videre

Udgivet den 13. december 2019

En fastfrysning af andelspriserne kan sende andelshaverne på fallittens rand

Det er på grænsen til det vildledende at præsentere en fastfrysning af valuarvurderede andelspriser, som en sikkerhed for andelshaverne. Og støtten fra ABF er kun med til at styrke andelshavernes falske forhåbninger.

Der er mere end 200.000 andelsboliger i hele landet. Mere end 100.000 alene i København. Og derfor kan det undre, at pladsen foran Christiansborg ikke er fyldt med frustrerede andelshavere.

Blackstone forhandlinger

Men det siger måske noget om, hvor svært det er for den almindelige danske andelsbestyrelse og andelshaver at gennemskue konsekvenserne ved det seneste udspil fra ‘Blackstone Forhandlingerne’.

Tomme lommer

Karensperioden sender Sorteper videre

De to vigtigste temaer i det seneste forslag handler om karensperioden på 10 år samt fastfrysningen af den maksimale valuarpris på valuarvurderede andelsforeninger. Forslaget bliver solgt som, at karensperioden skal ramme investorerne (læs Blackstone) og fastfrysningen skal hjælpe andelshaverne til at beskytte deres valuarvurderede andelspris. Men især sidstnævnte er en illusion.

Valuarvurdering

En valuarvurdering er, kort fortalt, et konstrueret øjebliksbillede. Det skal vise, hvad en potentiel investor, er villige til at betale for ejendommen med henblik på at lave forbedringer i de enkelte boliger og leje dem ud til en højere pris. Med en karensperiode på 10 år kan investor ikke få et afkast på deres investering i de første 10 år. Dermed bliver det langt mindre attraktivt at investere, og det vil trykke fremtidige valuarvurderinger i bund.

Det faktum er der ingen, der kan gemme sig for. Hverken valuarerne, investorerne eller Kaare Dybvad! Men heller ikke de andelsforeninger, der med al sandsynlighed tror, de er i sikkerhed, fordi de har fået lov at fastfryse den høje valuarvurdering. Enhver valuarvurderet andelsforening har nemlig pligt til at få opdateret valuarvurderingen hvert år.

Den enkelte andelsforening og andelshaver får altså maksimalt 12 måneder til at glæde sig over deres fastfrysning af andelspriserne, inden den opdaterede valuarvurdering rammer. Derefter er den fastfrosne vurdering forvandlet til et fiktivt tal på et papir, som ikke kan bruges til noget, fordi ingen vil tage det seriøst i den virkelige verden.

Den billigste, tak

Her er et opstillet eksempel med dejlige runde tal. En andelsforening har fået vurderet deres ejendom til 100 millioner kroner. Foreningen har en gæld på 50 millioner kroner og dermed en friværdi på ligeledes 50 millioner kroner. Der er 50 lige store boliger i andelsboligforeningen. Deres værdi svarer til deres andel i friværdien i foreningen. Dermed er de en million kroner værd pr. bolig. Den værdi får de lov at fastfryse.
Et år efter får de foretaget en lovpligtig, opdateret vurdering, der nu lyder på blot 60 millioner. For det er jo det, investor maksimalt vil betale, når han nu ikke kan få et afkast før om 10 år. Gælden i andelsboligforeningen er den samme, så nu er friværdien 10 millioner kroner. Derfor er hver andelslejlighed nu blot 200.000 kroner værd. Det lyder voldsomt, men et fald i ejendommens værdi på 40% er bestemt ikke urealistisk set i lyset af, hvor mange valuarvurderinger, der er blevet presset til det yderste i de seneste år.

Hvem vil betale en for høj pris?

Og lad os være realistiske. Der findes ingen købere, der har lyst til at betale en fastfrosset, høj pris for en bolig, der lige er blevet vurderet til det halve. Også selvom de fik et stykke papir med i købet, hvor der står, at de gerne må fortælle deres venner, at boligen er det dobbelte værd.

De andelshavere der står tilbage med en fastfrysning af andelsprisen, risikerer ganske enkelt at blive stavnsbundet. Eller endnu værre, at blive erklæret insolvente. For bankerne kan godt se forskel på fiktive priser og egentlig markedsværdi.

Glem Boligreguleringsloven – og kig på reglerne for udstykning

Kære Kaare Dybvad, det nytter ikke noget at sætte prop i en flaske, hvor bunden allerede er røget ud. Udviklingen i andelspriserne har allerede sat så dybe spor i samfundsudviklingen og i de enkelte andelshaveres økonomi, at der er brug for mere gennemgribende reguleringer.

Den eneste bæredygtige og ansvarlige løsning er, at give de valuarvurderede andelsforeninger lov til at omdanne og udstykke de enkelte andelsboliger i foreningen til ejerboliger. Det giver andelshaverne mulighed for at købe deres bolig til den aktuelle værdi. Og fordi ejerboliger i langt de fleste tilfælde er mere værd end valuarvurderede andelsboliger, vil de ikke blive ramt af et tab. Tværtimod vil boligens pris repræsentere den egentlig værdi, som både styrker ejers økonomi, bliver taget alvorligt af bankerne og virker tillokkende på fremtidige købere.

Det kræver en række ændringer i reglerne for udstykning af ejerlejligheder. Men de er bestemt mulige at sætte i værk, når man er Boligminister. Alternativet – en fastfrysning af andelspriserne – ligner et planøkonomisk makværk fra sovjettiden.

Læs vores tidligere artikel om valuarvurderede andelsboliger

Andelsboliger Nørrebro

Lad ikke andelsboligerne betale regningen for Blackstone

Udgivet den 24. nov. 2019

Andelsboligerne kommer til at betale prisen hvis de danske politikere, med blandt andet Lejernes Landsorganisation i ryggen, gør alvor af deres trusler om at stramme Boligreguleringsloven for at få ram på Blackstone. Konsekvenserne kan blive ubærlige. Dog ikke for Blackstone eller andre kapitalfonde, men for andelsboligerne og de danske andelshavere! De står til at få smadret værdien af deres valuarvurderede andelsboliger ved selv den mindste ændring.

Sagens kerne

Lad os starte med at slå en ting fast: I sagens kerne er det, som Blackstone gør, på ingen måde en nyhed. Det er heller ikke ulovligt. De benytter sig blot af de samme muligheder, som så mange andre investorer (bl.a. flere danske pensionskasser og private investorer) har gjort i årevis. De investerer i en ejendom for derefter at renovere den og til sidst at udleje den til en højere pris. På den måde henter de et afkast på deres investering. Hvis investorerne tager sig for mange friheder, bliver de slået over fingrene med Boligreguleringsloven. Boligreguleringsloven gælder i langt de fleste af landets kommuner, og som både beskytter lejerne mod for store stigninger og definerer minimumskravene til en renovering.

Andelsboliger Nørrebro

Den perfekte skurk

Det, der først og fremmest, har skabt røre, er Blackstones kynisme og deres evne til at udfylde “skurkerollen” til perfektion. Og det ser da heller ikke for kønt ud, når en stor kapitalfond sniger sig ind i vores eventyrland, overtager nogle af hovedstadens mest historiefyldte ejendomme og presser huslejepriserne i vejret med en ‘går den så går den’ attitude. Men medierne, landets politikere samt interesseorganisationer som Lejernes Landsorganisation er med til at puste til ilden med et stædigt og uhensigtsmæssigt fokus på at få reguleret – eller helt afskaffet – Boligreguleringslovens paragraf 5.2.

Politisk populisme

Set fra vores side af bordet, har det allerede handlet alt for meget om Blackstone, lejernes rettigheder, politisk populisme og paragraf 5.2. Midt i dramaet glemmer vi fuldstændigt, at Boligreguleringsloven blev indført netop for at skubbe bag på byudviklingen i storbyerne – og det har virket. Derudover har udlejningsejendomme med mere end otte boliger næsten altid tilbudspligt til deres respektive ejendomme. Det vil sige, at de har førsteret til at omdanne deres udlejningsejendom til et andelsforening. Dermed kan de gøre deres bolig mere værd for en beskeden stigning i huslejen. Lejerne kan så at sige komme Blackstone eller andre investorer i forkøbet.

Hvis debatten ikke snart ændrer fokus, ender valuarvurderede andelsforeninger med at blive de helst store tabere i den her sag. Det er nemlig uden sammenligning andelsboligerne, der bliver hårdest ramt ved en regulering af Boligreguleringslovens paragraf 5.2.

Investorerne er brændstoffet, der gør valuarvurderinger relevante

Når en andelsforening får lavet en valuarvurdering, er det valuarens opgave at udregne ejendommens potentiale som udlejningsejendom. Det vil sige, hvad investor kan forvente af afkast, når udgifter til bl.a. forsikringer, forbedringer og ejendomsskatter er blevet holdt op mod den maksimale indtjening på boligafgifter (jf. Boligreguleringsloven).

Og der er rigtig mange danske andelsforeninger, der har fået lavet en valuarvurdering. Det hænger sammen med, at de offentlige vurderinger har været indefrosset siden 2013. Mange andelsforeninger har således følt sig nødsaget til at få lavet en valuarvurdering for ikke at blive sendt helt udenfor det gode selskab, når det gælder den generelle prisudvikling på boligmarkedet. Valuarvurderinger er et emne for sig. Du kan få meget mere at vide, hvis du klikker på linket i bunden af denne artikel.

Det vigtige at huske på i denne sammenhæng, er, at det forventede afkast til investor er en essentiel del af ligningen, når en andelsforening skal prissættes, og ejerne af andelsboligerne skal vide, hvad boligen er værd. Og det er lige præcis investors forventede afkast, der står for skud, når politikerne taler om en regulering af Boligreguleringslovens paragraf 5.2.

Fra valuarvurdering til værdiløs fra den ene dag til den anden

Hvis det forventede afkast bliver reduceret væsentligt, bliver det mindre attraktivt at investere i ejendomme. Investorerne finder andre steder at placere deres penge. Andelsboligerne over hele landet går dermed glip af en masse værdi. Jokeren i hele det her spil, er, at en reduktion af det forventede afkast, vil fungere med bagudvirkende kraft. Det betyder, at andelsboligforeninger der har brugt en valuarvurdering til at optage højere lån i deres ejendom (og det er der mange, der har), risikerer at få trukket tæppet væk under sig. Og det er bestemt ikke tom Dommedags-snak det her. Blot en lille reduktion i afkastet vil få enorme konsekvenser for den enkelte forening og andelshaver.

Hvad er løsningen?

Vi tror på, at alle valuarvurderede andelsforeninger har et problem. Spørgsmålet er, hvor stort det er? En ting er sikker; der lurer en potentiel katastrofe på landsplan, og der er forbavsende stille omkring det. Mange af de andelsforeninger, som vi taler med anede ikke engang, at de kunne blive berørt i så voldsom grad. Vi bebrejder dem intet. Det er komplekst stof. I stedet må vi kunne forvente af vores politikere og embedsapparatet, at de forstår markedets mekanismer, og holder hovedet koldt, så de ikke tager hurtige beslutninger baseret på folkestemningen. Et godt råd herfra er, at komme op med et gennemarbejdet sikkerhedsnet til de berørte andelshavere, før man overhovedet overvejer at pille ved paragraf 5.2. Når det er gjort, får vi allesammen mere overskud til at tale om nuancerne i Boligreguleringsloven, så de enkelte byer kan genvinde kontrollen med boligudviklingen.

Har du brug for at vide, hvordan en stramning af Boligreguleringsloven kan få betydning for lige netop dig, din bolig og din andelsforening. Ring til os på 8213 1066 alle hverdag mellem 9 – 17, og få en uforpligtende snak.

Læs vores artikel om Valuarvurderinger HER.

Andelsboligforening

Hvem skal gribe de højtflyvende andelsboligkøbere?

Kombinationen af den historisk lave rente og den stigende brug af urealistisk høje valuarvurderinger betyder, at andelsboligkøbere kan blive hårdt ramt af selv de mindste rentestigninger. Det kræver regulering fra politisk side, hvis ikke tusindvis af danskere skal miste deres penge. Men de initiativer, der er blevet fremlagt indtil videre, er blot en dans om den varme grød.

Andelsboligforeningernes brug af valuarvurderinger tog for alvor fart efter fastfrysningen af de offentlige vurderinger tilbage i 2012. Mange foreninger så sig nødsagede til at bruge valuarvurderinger, for ikke at blive hægtet af den generelle prisudvikling på boligmarkedet, som dengang sendte boligpriserne på himmelflugt. Men her i 2018 er det de færreste, der tænker over, at der bag de imponerende andelsboligpriser gemmer sig urealistiske vurderinger, uigennemskuelige finansieringsmodeller og dermed ubehagelige og uundgåelige overraskelser for kommende andelsboligkøbere.

Faren ved valuarvurderinger

En valuarvurdering kan i visse tilfælde fordoble andelsboligens maksimalpris ift. den offentlige vurdering. Det er selvfølgelig noget, der ser godt ud på papiret for de etablerede andelshavere, der står over for at skulle sælge eller tage et lån i deres bolig. Nye andelsboligkøbere står derimod over for en dramatisk rutsjebanetur. Valuarvurderinger og renteændringer går hånd i hånd, og det kræver det blot en lille stigning i renten, før en nybagt andelshaver kan lide et seks–cifret økonomisk værditab. Det er dybt alvorligt set i lyset af, at renten er helt i bund, og langt de fleste realkreditinstitutter samt banker forventer en rentestigning inden for en overskuelig fremtid.

Sådan foregår en valuarvurdering

Andelsboligforeningens ejendom er naturligvis foreningens største aktiv. Jo højere værdi ejendommen vurderes til, jo højere bliver salgsprisen på andelsboligen. Valuarvurderingen er en vurdering af andelsboligforeningens værdi som udlejningsejendom. Dvs. et konstrueret scenarie der giver et øjebliksbillede af den pris, en evt. investor skal betale for at overtage hele foreningen og gøre den til udlejningsejendom.

Vurderingen er derfor baseret på følgende:

  • Forventede huslejeindtægter
  • Forventede udgifter til skatter, afgifter, forsikring, vedligeholdelse, administration m.v.
  • Investors krav til forrentning (fortjeneste) (under hensyn til beliggenhed, størrelse m.v.)

Ud fra de tal beregnes overskuddet på ejendommen, og overskuddet er grundlaget for valuarvurderingen.

Forventede huslejeindtægter

kr. 5.453.000

Forventede udgifter

kr. 3.475.500

Overskud

kr. 1.977.500

Når renten er lav, får investorerne ikke noget ud af at have deres værdier stående i banken. Derfor er de villige til at investere rigtig mange penge for at få et overskud. Pt. ser vi valuarvurderinger, der er baseret på, at en investor er parat til at investere med et forventet afkast på kun 1,75% (forrentningsprocent). Forrentningsprocenten dækker over det overskud, investor får tilbage for sin investering. Dvs. for hver 100 kr. investor investerer, får han et overskud på blot 1,75 kr. Stiger renten på f.eks. obligationer, vil investorerne selvfølgelig søge i den retning, og det vil betyde, at valuarvurderingerne på andelsboliger falder. Drastisk!
Udvikling i valuarvurdering

Sådan fastsættes prisen på den enkelte bolig

Maksimalprisen for den enkelte andel – dvs. den pris, som andelsboligkøber skal betale for at blive andelshaver – fastsættes ud fra andelskroneværdien i foreningen. Herunder er et eksempel fra den virkelige verden:

Eksempel Andelsboligforeningen ”Bo godt”:

Værdi af foreningens ejendom

kr. 113.000.000

– Kontantværdi af gæld

kr. 15.000.000

Friværdi (foreningens formue)

kr. 98.000.000

Et ungt par køber en andelsbolig, der udgør 1% af andelsboligforeningens samlede areal. Maksimalprisen på andelslejligheden er dermed 1% af 98.000.000 svarende til kr. 980.000. Valuarvurderingen er i dette tilfælde baseret på en forrentningsprocent på 1,75%. Ved en rentestigning på blot 0,25% rammes det unge par af et værditab på 141.250 kr. (1% af 14,1 mio. kr.).
Andelsboligkøbers gevinst/tab

Andelstankens smukke ydre gemmer på en grum virkelighed

Aktuelt fraråder vi mere end hver 3. kunde (33%) at købe valuarvurderede andelsboliger til den aftalte maksimalpris. Vi har aldrig oplevet noget lignende i vores 30 år som boligrådgivere. Men det er et svært budskab at trænge igennem med, fordi andelsboliger historisk set har et rigtigt godt ry. Andelsboliger fremstår faktisk så sikre i andelsboligkøbernes øjne, at kun små 20% gør brug af køberrådgivning. I tilfældet med ejerboliger er tallet 80%. Samtidigt er det de færreste bestyrelser, der forstår faren ved at gøre brug af valuarvurderinger, og det er der god grund til, fordi det kræver mere end almindelig økonomisk viden at forstå og forudse konsekvenserne. Men det ændrer ikke på det faktum, at hvis ikke der bliver sat ind over for de absurde regnemodeller nu, ender endnu flere danskere (især de unge andelsboligkøbere) med en gæld, der vil forfølge dem lang tid fremover. I sidste ende kan det blive dødsstødet til andelsmarkedet.

Der er brug for regulering med det samme

Vigtigheden af boligrådgivning i forbindelse med andelsboligkøb kan ikke understreges nok, men det er som tidligere nævnt de færreste andelsboligkøbere, der gør brug af det. Derfor er der brug for lovgivning på området for at beskytte andelsboligkøberne. De initiativer, vi har set indtil videre, kommer ikke i dybden med problemstillingen. Kravet om vedligeholdelsesplaner peger i den rigtige retning, men eftersom vedligeholdelsesplaner er noget, som langt de fleste foreninger har i forvejen, vil det ikke gøre den store forskel. Et par konkrete og lavpraktiske tiltag, vi gerne så på ministerens bord, er f.eks. muligheden for at sammenligne regnskaber på tværs af foreninger samt afskaffelsen af swap–lån i andelsregi. Det vil give den menige dansker en ærlig chance for at skelne mellem luftkasteller og konkret værdi.

Har du brug for andelsboligrådgivning, så klik HER.