Selvfølgelig kan du forhandle pris – læs mere her
Udgivet den 19. jan. 2021
Det er en kendt historie, at boligmarkedet er glohedt, og at boligpriserne er steget ganske kraftigt det seneste år. Mæglerne forsøger løbende – bl.a. via pressen – at forstærke denne fortælling.
Samtidig mærker mange købere et pres, når de er ude at se på bolig. Et pres som gør, at de føler sig tvunget til at tage en meget stor økonomisk beslutning – meget hurtigt! Og ofte også selvom de må gå på kompromis, enten med prisen eller andre vigtige ting.
Så… Kan du forhandle pris i et glohedt boligmarked?Umiddelbart er de bedre, end du tror – eller mæglerne lægger op til. Men inden vi kommer ind på det, skal vi lige se på, hvad der rent faktisk skete på boligmarkedet i 2020.
Boligmarkedet 2020?
I starten af 2020 bevægede boligmarkedet sig ”mere normalt”. Nogle steder stagnerede priserne – andre steder steg svagt. Da Danmark lukkede ned i marts, faldt priserne i de følgende uger. En del købere turde ikke at tage ud på fremvisning af boliger – og mange sælgere turde ikke have fremmede inde i deres bolig. Begge af frygt for Corona. Men alle forsøgte at forhandle pris i disse uger.
Da Danmark lukkede delvist op i slutningen af april måned, ændrede markedet sig. Priserne begyndte svagt at stige. Samtidig begyndte færre at sætte deres bolig til salg. Man kan sige, at markedet kom i ubalance – med flere interesserede boligkøbere end potentielle boligsælgere. Dette fortsatte gennem hele 2020.
Fra Danmark åbnede op i slutningen af april – og frem til ultimo året faldt udbuddet af boliger ca. 25%. Det svarer til, at udbuddet af samtlige boliger jf. boligsiden er faldet fra 57.200 boliger til ca. 42.000 boliger. Et historisk stort fald i udbuddet af boliger!
Det er ikke kun de nye boligkøbere, der er kede af denne udvikling. Mange nuværende boligejere overvejer at skifte bolig; enten til noget større, noget mindre – eller måske en anden type bolig. Disse boligsælgere er nervøse for, om de kan finde en ny bolig, når de får solgt deres nuværende bolig. Denne frygt gør, at de ikke tør sætte deres bolig til salg.
Nogle sikrer sig ved at indgå en betinget købsaftale. Altså en aftale om køb, når de har fået solgt deres nuværende bolig. Antallet af denne typer handler er dog begrænset og det betyder, at udbuddet af boliger ikke stiger mærkbart.
Samlet er resultatet, at udbuddet af boliger til salg ikke har kunne følge med efterspørgslen fra køberne.
Hvad er konsekvenserne, når udbud og efterspørgsel ikke følges ad?
Når ejendomsmæglerne har svært ved at få boliger til salg, skærpes konkurrencen mellem mæglerne. Når de vurderer en bolig, har de principielt 2 parametre at trykke på; dels kan de sætte deres honorar ned – hvilket mæglerne ikke er begejstrede for. Dels kan de sætte udbudsprisen for boligen op. Konkurrencen foregår nærmest fra hus til hus – og fra lejlighed til lejlighed. Og den hårde konkurrence gør, at boligpriserne mange steder presses endnu højere op. Også højere end de reelt kan sælges til.
Samtidig ser vi en tendens til, at en del af de boliger der kommer til salg – og bliver solgt – de ligger lidt dårligere end gennemsnittet. Men på grund af markedssituationen stiger priserne på denne type boliger også. Når boligmarkedet vender – og det gør det – vil denne boligtype blive svær at sælge igen. Det er en af de store faldgruber i det nuværende boligmarked, og en af de ting, du som køber skal være meget opmærksom på.
Er det så muligt at forhandle pris?
Vores Køberrådgivere oplever, at det er fortsat muligt at forhandle pris i rigtig mange områder. En af årsagerne er, at både mæglerne (og sælgerne) ved, at udbudspriserne er presset helt i vejret. En anden årsag er, at både mæglere og sælgere er usikre på hvordan boligmarkedet udvikler sig i 2021.
Derfor oplever vi, at prisforhandling er en rigtig realistisk mulighed. Nogle steder lettere end andre. Det generelle billede er, at det er nemmere end i efteråret 2020, hvor udbuddet af boliger faldt meget hurtigt. Derfor er vores tidligere 5 tips til prisforhandling stadig superaktuelle:
- Undersøg markedet
- Lad jeres egen fagmand kigge på ejendommen.
- Undersøg ejendommens dokumenter.
- Læg en strategi – og hold fast i den.
- Brug eventuelt en Køberrådgiver.
Nøgleordene er derfor: Forberedelse, grundighed, skarp afsendelse af budskab og evnen til at lytte. Det vigtigste når du forhandler pris er, at der skal presses så meget som muligt for at opnå det bedste resultat – og samtidig ikke lukke forhandlingen, så man ikke får boligen.
Er du på jagt efter en ny bolig?
Så er det vores klare råd, at du bør søge Køberrådgivning. Både i forhold til prisen på boligen – men lige så vigtigt er informationen i alle de dokumenter, der ligger til grund for en bolighandel (25-50 forskellige dokumenter)
Læs evt. vores fulde 5 tips til prisforhandling HER: