82 13 10 66 Man - fre   Kl.  10-17
blog logo

Boligmarkedet – boligpriserne er ved at ændre sig

Udgivet den 19. maj 2022

Boligmarkedet – boligpriserne er ved at ændre sig

Der er stor fokus på boligmarkedet. Både du, som boligkøber – og os som Køberrådgivere – læser med stor interesse om udviklingen. Og os der følger med, har ikke kunne undgå at opdage, at boligpriserne er steget markant de sidste par år. Men nu er priserne så småt begyndt at gå den anden vej – boligpriserne er ved at ændre sig!

Det koster mere at låne penge

Der er mange grunde til at boligpriserne skal eller vil falde. Den største er de stigende udgifter til at låne penge (renten), samt til at varme boligen op. De fleste boligkøbere starter med at tale med banken om deres budget og rådighedsbeløb. Dette for at finde ud hvor dyr en bolig, de har råd til. Siden starten af 2022 er der sket en kraftig stigning i udgifterne for at eje og bo i en bolig;

    1. Prisen for at låne penge er steget kraftigt. Dette fordi renten er steget ganske markant. For et års tid siden var renteudgiften til at låne 1 mio. kr. ca. 900 kr. pr. måned – i dag er udgiften steget til 3.000 kr. pr. måned. Dette fordi den faste rente er steget fra ca. 1% til ca. 3.5%. Læs mere om renteforventninger – og rentens betydning her 
    2. Prisen for at varme boligen op er steget markant. Særligt for de boliger, som opvarmes med olie, naturgas og el. Læs mere om konsekvensen af de stigende varmepriser her
    3. Prisen på byggematerialer er steget 20 – 60%. Det betyder noget, hvis boligen skal sættes i stand. Der er samtidig mangel på mange byggematerialer. Læs om byggematerialernes himmelflugt
    4. Inflationen er den højeste i mere end 30 år og gør, at alle varer stiger mere end vores lønninger. Vores rådighedsbeløb bliver derfor mindre dag for dag!- Inflation med et tvist, læs her

Disse ting – og flere andre – både bør og vil påvirke boligpriserne den kommende tid. Det kan allerede ses på boligmarkedet i København. Men de kommende uger og måneder vil det sprede sig ud over Sjælland og resten af Danmark.

Forventning

Vores Køberrådgivere har hver især mere end 20 års erfaring indenfor bolighandel. Og Køberrådgivernes forventning er, at prisnedsættelserne vil ske i forskellige tempi. De første boliger, der bliver ramt, er de boliger, der ikke har så god en beliggenhed. Det kunne eksempelvis være boliger, der ligger ud til en trafikeret vej, tæt på et industriområde eller lignende.
De næste der bliver ramt, kunne være de boliger der opvarmes med olie, naturgas eller el. Det er blevet markant dyrere at varme disse boliger op. Og skal der investeres i fx en varmepumpe for at bringe udgifterne ned, så starter prisen for en varmepumpe ved mindst 100.000 kr.

Endelig tror vi på, at der vil blive en større forskel på boligpriserne afhængig af om huset er i god stand – eller kræver en omfattende renovering. Dette fordi prisen på byggematerialer er steget markant.
Samlet tror vi, at boligpriserne ikke kun skal handle om m2-priser. Det vil blive meget mere nuanceret, og afhænge af både boligens beliggenhed, kvalitet, byggematerialer samt opvarmningsform.

Er du i gang med at lede efter ny bolig?

Så se her hvordan vi kan hjælpe dig med boligkøb.