Udgivet den 12. august 2022
En kritisk vurdering af salgsprisen og dokumenterne er afgørende
Forberedelse og tålmodighed er nøgleordene, hvis du skal have et rimeligt og realistisk prisafslag på din nye bolig! Hvis du vil ”nøjes” med et prisafslag, med udgangspunkt i eksempelvis tilstandsrapport og elrapport, så er det naturligvis dit valg.
Men når vi yder Køberrådgivning af vores kunder, vil vi ikke ”nøjes”. I langt de fleste tilfælde (hvis ikke alle), er der oplysninger i ejendommens øvrige dokumenter, som retfærdiggør et ekstra afslag på boligens pris!
På et hus, rækkehus eller sommerhus findes der normalt mindst 20-30 forskellige dokumenter, der alle kan have betydning for prisen.
På ejerlejligheder er det endnu flere – ofte mere end 50!
Derfor bør tjeklisten som minimum indeholde:
- Hvilke oplysninger i salgsopstilling og evt. tilstandsrapport, elrapport og energimærke bør påvirke prisen?
- Hvilke oplysninger i boligens øvrige dokumenter kan bruges som argument i prisforhandlingen? For en ejerlejlighed vil det ofte være oplysninger fra ejerforeningen, som er afgørende.
- En kritisk vurdering af udbudsprisen i forhold til sammenlignelige boliger i det absolutte nærområde. Din sammenligning skal bl.a. tage højde for, hvornår boligerne i nærområdet er solgt, og om prisen er justeret i forhold til eksempelvis den stigende rente.
- Er der i udbudsprisen taget højde for beliggenhed, placering, alder på boligen, stand, opvarmningsform og evt. andre specifikke forhold?
- Hvordan udvikler markedet sig i området? Udbudspriser, salgspriser, liggetider…
Når du skal i gang med prisforhandling, og skal til at ”lægge arm” med ejendomsmægler, så er det vigtigt, at du har en klar strategi!
Den kunne se sådan ud:
- Hvem skal du tale med?
- Hvordan vil du gribe det an?
- Hvad er dit mål?
- Hvad er din tidshorisont (både hvornår forhandlingen skal være på plads – og hvornår boligen skal overtages)
På grund af den stigende rente er det særligt vigtigt, at du selv har styr på din egen økonomi, inden du går i gang med prisforhandlingen. For måneder tilbage fik man typisk udleveret et boligkøber-bevis, hvor banken tilkendegav, hvilken boligpris en køber kunne lede efter.
Det gør mange banker ikke længere! Derfor er en dialog med banken nødvendig for at du kan sikre dig, at du har en bank, der står bag dig, når forhandlingen er på plads!
Så en kritisk vurdering af salgsprisen – og dokumenterne – er afgørende for, om du kan opnå en fornuftig pris på din nye bolig. Om sælger og mægler er klar til at sælge til din pris, er selvfølgelig et spændende spørgsmål.
Hvordan kan vi hjælpe dig?
Vi kan tilbyde Indledende Køberrådgivning – hvor du selv kan forhandle med mægler, men på et bedre grundlag. Eller du kan vælge een af vores andre ydelser på Køberrådgivning, hvor du kan tilvælge prisforhandling på de fleste ydelser på Køberrådgivning.