Tag-arkiv: Prisforhandling

Presse pris

Kan du forhandle pris i et glohedt boligmarked?

Selvfølgelig kan du forhandle pris – læs mere her

Udgivet den 19. jan. 2021

Det er en kendt historie, at boligmarkedet er glohedt, og at boligpriserne er steget ganske kraftigt det seneste år. Mæglerne forsøger løbende – bl.a. via pressen – at forstærke denne fortælling.
Samtidig mærker mange købere et pres, når de er ude at se på bolig. Et pres som gør, at de føler sig tvunget til at tage en meget stor økonomisk beslutning – meget hurtigt! Og ofte også selvom de må gå på kompromis, enten med prisen eller andre vigtige ting.

Presse pris

Så… Kan du forhandle pris i et glohedt boligmarked?Umiddelbart er de bedre, end du tror – eller mæglerne lægger op til. Men inden vi kommer ind på det, skal vi lige se på, hvad der rent faktisk skete på boligmarkedet i 2020.

Boligmarkedet 2020?

I starten af 2020 bevægede boligmarkedet sig ”mere normalt”. Nogle steder stagnerede priserne – andre steder steg svagt. Da Danmark lukkede ned i marts, faldt priserne i de følgende uger. En del købere turde ikke at tage ud på fremvisning af boliger – og mange sælgere turde ikke have fremmede inde i deres bolig. Begge af frygt for Corona. Men alle forsøgte at forhandle pris i disse uger.

Da Danmark lukkede delvist op i slutningen af april måned, ændrede markedet sig. Priserne begyndte svagt at stige. Samtidig begyndte færre at sætte deres bolig til salg. Man kan sige, at markedet kom i ubalance – med flere interesserede boligkøbere end potentielle boligsælgere. Dette fortsatte gennem hele 2020.

Fra Danmark åbnede op i slutningen af april – og frem til ultimo året faldt udbuddet af boliger ca. 25%. Det svarer til, at udbuddet af samtlige boliger jf. boligsiden er faldet fra 57.200 boliger til ca. 42.000 boliger. Et historisk stort fald i udbuddet af boliger!

Det er ikke kun de nye boligkøbere, der er kede af denne udvikling. Mange nuværende boligejere overvejer at skifte bolig; enten til noget større, noget mindre – eller måske en anden type bolig. Disse boligsælgere er nervøse for, om de kan finde en ny bolig, når de får solgt deres nuværende bolig. Denne frygt gør, at de ikke tør sætte deres bolig til salg.

Nogle sikrer sig ved at indgå en betinget købsaftale. Altså en aftale om køb, når de har fået solgt deres nuværende bolig. Antallet af denne typer handler er dog begrænset og det betyder, at udbuddet af boliger ikke stiger mærkbart.
Samlet er resultatet, at udbuddet af boliger til salg ikke har kunne følge med efterspørgslen fra køberne.

Hvad er konsekvenserne, når udbud og efterspørgsel ikke følges ad?

Når ejendomsmæglerne har svært ved at få boliger til salg, skærpes konkurrencen mellem mæglerne. Når de vurderer en bolig, har de principielt 2 parametre at trykke på; dels kan de sætte deres honorar ned – hvilket mæglerne ikke er begejstrede for. Dels kan de sætte udbudsprisen for boligen op. Konkurrencen foregår nærmest fra hus til hus – og fra lejlighed til lejlighed. Og den hårde konkurrence gør, at boligpriserne mange steder presses endnu højere op. Også højere end de reelt kan sælges til.

Samtidig ser vi en tendens til, at en del af de boliger der kommer til salg – og bliver solgt – de ligger lidt dårligere end gennemsnittet. Men på grund af markedssituationen stiger priserne på denne type boliger også. Når boligmarkedet vender – og det gør det – vil denne boligtype blive svær at sælge igen. Det er en af de store faldgruber i det nuværende boligmarked, og en af de ting, du som køber skal være meget opmærksom på.

Er det så muligt at forhandle pris?

Vores Køberrådgivere oplever, at det er fortsat muligt at forhandle pris i rigtig mange områder. En af årsagerne er, at både mæglerne (og sælgerne) ved, at udbudspriserne er presset helt i vejret. En anden årsag er, at både mæglere og sælgere er usikre på hvordan boligmarkedet udvikler sig i 2021.

Derfor oplever vi, at prisforhandling er en rigtig realistisk mulighed. Nogle steder lettere end andre. Det generelle billede er, at det er nemmere end i efteråret 2020, hvor udbuddet af boliger faldt meget hurtigt. Derfor er vores tidligere 5 tips til prisforhandling stadig superaktuelle:

  1. Undersøg markedet
  2. Lad jeres egen fagmand kigge på ejendommen.
  3. Undersøg ejendommens dokumenter.
  4. Læg en strategi – og hold fast i den.
  5. Brug eventuelt en Køberrådgiver.

Nøgleordene er derfor: Forberedelse, grundighed, skarp afsendelse af budskab og evnen til at lytte. Det vigtigste når du forhandler pris er, at der skal presses så meget som muligt for at opnå det bedste resultat – og samtidig ikke lukke forhandlingen, så man ikke får boligen.

Er du på jagt efter en ny bolig?

Så er det vores klare råd, at du bør søge Køberrådgivning. Både i forhold til prisen på boligen – men lige så vigtigt er informationen i alle de dokumenter, der ligger til grund for en bolighandel (25-50 forskellige dokumenter)

Læs evt. vores fulde 5 tips til prisforhandling HER:

Prisforhandling

Forhandling – 5 tips til prisforhandling – når du skal købe bolig

Du kan selv stå for prisforhandlingen – eller få hjælp af en Køberrådgiver.

Ejendomsmægleren forsøger altid at sælge boligen til den højst mulige pris. Derfor er der mange gode grunde til at forsøge at forhandle prisen ned. I kan selv forsøge jer med en prisforhandling – eller I kan få en Køberrådgiver til at hjælpe jer.

Forhandling

1 – Undersøg markedet grundigt

Start med at kigge på flere boliger i området. Det giver jer en vigtig viden om markedet, og mulighed for at sammenligne den ene bolig med den anden.

Tjek samtidig salgspriserne på andre boliger i området. På både Boligsiden.dk og på Boliga.dk kan I finde salgspriser på boliger, der er solgt.

Hver enkel bolig er unik – og derfor kan I ikke blot sammenligne prisen pr. kvadratmeter. I bør kigge på boligens stand, på kvaliteten af boligens køkken, bad, vinduer og tag samt ikke mindst på boligens beliggenhed. Beliggenheden er vigtig. Og for mange kan det være afgørende, om boligen ligger ud til en trafikeret vej, om der sol i haven – og hvordan boligen ligger i forhold til eksempelvis skolevej, indkøb og grønne områder.

2. Lad jeres egen fagmand kigge på ejendommen

Når I har fundet den rigtige bolig, kan det være en rigtig god ide at tage en håndværker eller byggesagkyndig med ud. De kan vurdere det håndværksmæssige eller punkterne i rapporterne, og måske og give jer et prisoverslag på udbedringer. Prisoverslaget er et godt grundlag for en forhandling.

Hvis I ønsker at få en mæglerfaglig vurdering af boligen, kan I vælge at tage jeres køberrådgiver med ud at kigge på boligen. Se her, hvordan en besigtigelse med en Køberrådgiver kan se ud.

Jeres rådgiver (håndværker, byggesagkyndige eller Køberrådgiver) vil kigge på boligen med faglige øjne, og er ikke følelsesmæssigt involveret. Den professionelle tilgang giver jer en ”second opinion”, og giver jer dermed et endnu bedre grundlag for at indlede en forhandling.

Brug samtidig rådgiverens vurdering af boligen, særligt boligens fejl og mangler i forbindelse med prisforhandlingen.

3. Undersøg ejendommens dokumenter

Hvis en kunde ønsker vores mæglerfaglige vurdering af en ejendom, undersøger vi alle dokumenterne, inden vi kigger på boligen. Som Køberrådgiver kigger vi ikke kun på tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten.

Vi kontakter altid ejendomsmægleren inden besigtigelsen, og tjekker op på både lokalplaner, servitutter, olietanke og meget mere. Derudover kigger vi på eksempelvis tegninger af boligen eller dens kloakforhold. Disse dokumenter kan ofte findes på enten filarkiv.dk eller Weblager.dk.

Denne undersøgelse kan I selv foretage. Det tager noget tid – men giver jer vigtig viden om boligen.

4. Læg en strategi – og hold fast i den

Når I er færdige med de indledende øvelser, så læg en strategi for prisforhandlingen – og hold fast i den.

Husk at en forhandling kan handle om mere end blot pris og penge. Tænk over, om gardiner, havemøbler, haveredskaber eller lignende kan have en værdi for jer. Skal sælger udbedre et eller flere ting på ejendommen inden overtagelsen? Er der en olietank, der skal undersøges eller fjernes som led i handlen? Eller kunne det være interessant for jer at få adgang til ejendommen før overtagelsen til eksempelvis maling eller istandsættelse?

Det er vigtigt, at I på dette tidspunkt er sikre på, at det er den rigtige bolig for jer. Lever boligen op til jeres behov? Er jeres ”mavefornemmelse” rigtig? Kan I se jer selv i boligen om 10 eller 15 år. Hvis disse ting er på plads, så har I sandsynligvis fokus på den rigtige bolig.

Husk – ejendomsmægleren er modparten

Det er ejendomsmægleren I skal forhandle med. Han eller hun er professionel, og er ofte en meget rutineret forhandler. Derfor er forberedelsen vigtig.

Ejendomsmægleren vil alt andet lige forsøge at presse jer så meget så muligt. Derfor er det vigtigt, at jeres tilbud på ejendommen både er realistisk, samt at I har argumenterne på plads. Endelig er det vigtigt ved forhandling af pris, at I ikke ”smækker med døren” og dermed ikke komme videre, hvis sælger ikke ønsker at gå ned til jeres pris og I samtidig er indstillet på at hæve jeres bud.

Det koster ikke noget at kontakte ejendomsmægleren, og give et tilbud på ejendommen. Jeres eneste risiko er, at sælger siger nej til tilbuddet. Er jeres tilbud alt for lavt er der en vis risiko for, at sælger bliver ”fornærmet”. Det kan skabe et dårligt forhandlingsklima og måske medføre, at prisen ender med at blive for høj – eller at sælger afviser at sælge til jer. Det sidste er dog meget sjældent i et “normalt” boligmarked.

5. Brug eventuelt en Køberrådgiver

En køberrådgiver kender markedet, og kender alle ejendomsmæglernes tricks.

Selve prisforhandlingen er et spil. De fleste boligkøbere ”køber med hjertet”, og er derfor følelsesmæssigt involveret i boligkøbet. Køberrådgiveren har en professionel tilgang til forhandlingen, og forholder sig objektivt til de muligheder, der opstår som led i forhandlingen. Fokus er udelukkende på at indgå den bedst mulige aftale for jer som boligkøbere.

Læs mere om vores Professionelle prisforhandling.

Har du brug for rådgivning nu?

Så ring gerne til os på 82131066, eller skriv dine kontaktoplysninger her. Så ringer vi til dig.

Peter Mortensen

Køberrådgivning og prisforhandling

Udgivet den 14. januar 2019

Flere og flere kunder ønsker hjælp til Køberrådgivning og professionel prisforhandling

Vores partner, Camilla Gude har netop rådgivet Peter Mortensen om køb af sommerhus og hjulpet med prisforhandlingen.

Peter skriver følgende om vores Køberrådgivning og prisforhandling.

Peter Mortensen

Citat; “Da jeg stod overfor, at skulle handle sommerhus valgte jeg Boligraadgiver.dk som min Køberrådgiver. Valget var truffet ud fra, at boligrådgiverne er tidligere ejendomsmæglere eller tidligere boligrådgivere i banker, og ikke bare en smart advokat der skal tjene penge. Det har jeg ikke et sekund fortrudt. Jeg fik Camilla Gude som Boligrådgiver. Allerede dag 2 havde hun forhandlet huset ned med 50.000 kr. Gennem hele købsprocessen kontaktede Camilla mig hver gang der var ændringer, dokumenter der skulle læses, underskrives osv. Jeg var i så tæt dialog med Camilla, at jeg havde den største tillid til, at alt ville falde på plads inden overdragelsesdatoen, og det skete. Derfor har jeg kun ros og anerkendelse for det arbejde der blev lagt i mit køb fra boligrådgivernes side. Jeg vil på det varmeste anbefale dem til andre der står over for et huskøb.”

Professionel prisforhandling

Vi stiller vores erfaring som både køberrådgivere og ejendomsmæglere til din rådighed. Vi forholder os objektivt til de muligheder der opstår under forhandlingen med ejendomsmægleren og forsøger, at have en 100 % professionel tilgang til prisforhandlingen. Vores eneste interesse er, at sikre dig den bedst mulige pris – og de bedst mulige vilkår.

Hvor meget koster?

Vores Køberrådgivning og prisforhandling hænger uløseligt sammen. Inden vi starter prisforhandlingen rådgiver vi om ejendommens dokumenter og vurderer prisen på ejendommen. Prisen for vores hjælp til prisforhandlingen afhænger af hvilket afslag i købesummen vi opnår. Vores honorar er 10 % af prisafslaget. Lykkes det ikke at opnå et prisafslag er honoraret således kr. 0 – opnår vi et prisafslag på kr. 100.000 er vores honorar 10.000 kr. (inkl. moms).

Læs mere om vores professionelle prisforhandling her.