Læs vores gode råd om boligkøb. Så er du klar til dit næste boligkøb.
Boligkøb er en stor beslutning, og der er mange ting, du skal have styr på inden du begiver dig ud på boligmarkedet. Her får du syv gode råd, der kan hjælpe dig godt igennem dit næste boligkøb.
-
Få overblik over din økonomi
Første punkt er, at få overblik over økonomien så du ved hvad du kan købe bolig for. På den måde sikrer du dig mod, at brænde varm på en drømmebolig som efterfølgende viser sig, at være for dyr. Brug din bank – eller boligraadgiver.dk – som sparringspartner, så du er sikker på at få et samlet billede af jeres totaløkonomi. Og få gerne en forhåndsgodkendelse til realkreditbelåning, så du er klar til at sige ja, når den rigtige bolig viser sig.
-
Kend dine behov
Hvor vil du bo? Og hvilke behov skal boligen opfylde? Lav en liste over de ting, der er vigtige både lige nu og i årene fremover, så dit boligkøb er fremtidssikret.
-
Brug internettet til din boligsøgning
Køb af hus? Køb af ejerlejlighed? Køb af sommerhus? Alle boliger bliver annonceret på boligsiden.dk og/eller boliga.dk. Her kan du søge på mange forskellige kriterier, og samtidig kan du se, hvad tilsvarende boliger er solgt for. Disse oplysninger kan du bruge i din eventuelle prisforhandling. Både boligsiden.dk og boliga.dk linker til ejendomsmæglernes hjemmesider, hvor du også kan finde tilstandsrapport, energirapport og andre relevante fakta om boligerne.
-
Tjek kvarterets døgn- og ugerytme
Gå forbi boligen om dagen og om aftenen på både hverdage og i weekenden. Så kan du vurdere eventuel trafikstøj og andre mulige kilder til irritation. Til vurdering af trafikstøj, sol i haven og meget mere kan du med fordel bruge dingeo.dk, ois.dk eller lignende som inspiration.
-
Grundig gennemgang af boligen
Svarer boligens areal til det antal m2, der står i BBR? Er der arealer, der ikke er besigtiget ifm. tilstandsrapporten? Gemmer boligen på andre overraskelser? Brug boligraadgiver.dk eller en byggesagkyndig, til at gennemgå boligen, så du ved, hvad du køber – før dit boligkøb er bindende. Læs mere om vores komplette køberrådgivning her.
-
Husk forsikringerne
Ved køb af hus: Husforsikring og ejerskifteforsikring. Spørg ejendomsmægleren, der samtidig med tilstandsrapporten har modtaget forsikringstilbud. Det er afgørende, at der kan tegnes fuld forsikring på boligen inklusive brand, svamp, insekter og skjulte rør.
-
Vigtigt: ”Rådgiverforbehold” i købsaftalen
Inden du skriver under på købsaftalen, skal du sikre dig, at du først er forpligtet af din underskrift, når du har haft en rådgiver til at gennemgå aftalen. Bed ejendomsmægleren om at skrive denne sætning i købsaftalen: ”Købers underskrift er betinget af, at købers rådgiver kan godkende handlen i sin helhed.” Det giver dig mulighed for at få boligraadgiver.dk, eller en anden rådgiver, til at gennemgå alle vilkår og betingelser, før du er bundet af købsaftalen.
Har du brug for mere end gode råd om boligkøb, så se vores forskellige muligheder for køberrådgivning.
Du kan også læse vores BLOG om bl.a. olietanke eller problemer med BBR