82 13 10 66 Man - fre   Kl.  10-17
blog logo

Online marketing medarbejder

Boligraadgiver.dk søger deltids online marketing medarbejder

Boligraadgiver.dk har travlt, og ønsker at udbygge vores digitale tilstedeværelse; både online og på sociale medier. Vi leder derfor efter en dygtig deltidsmedarbejder, ca. 10 – 15 timer ugentligt (eller eventuelt en freelancer) med både evner og lyst til at udbygge og optimere vores nuværende platforme.

Vores nye medarbejder skal være ambitiøs, og kunne bidrage til en endnu bedre udnyttelse af vores muligheder via digitale medier – samt videreudvikle vores eksisterende platforme. Du skal have forretningsmæssig forståelse og have forståelse af, at mediespend og forretning hænger sammen. Dine primære opgaver vil være udvikling og vedligehold af website, udarbejdelse af indhold til webside og sociale medier, annoncering på sociale medier samt udvikling af e-mail marketing.

Ansvar og arbejdsopgaver:

  • Vedligehold, projektstyring samt udvikling af website
  • Udarbejdelse af nye tekster til både web, blog og sociale medier
  • Opstart af E-mail marketing
  • Koordinere alle SEM-indsatser, herunder link building, SEO og Adwords

Koncept

Boligraadgiver.dk er et landsdækkende rådgivningskoncept. Vores primære rådgivning består af køberrådgivning i bred forstand, herunder rådgivning om køb af hus, ejerlejlighed, fritidshus og andelsbolig. Vores køberrådgivning foregår enten online (Skype eller telefon) – eller fysisk hos kunden, på besigtigelse med kunden, eller andet sted.

Vi har en lang række nye ideer i pipeline, og vores nye digitale medarbejder skal være med at udvikle og implementere disse nye tiltag.

Vi tilbyder

  • Et uformelt arbejdsmiljø
  • Frihed under ansvar
  • Evt. mulighed for at arbejde hjemmefra
  • Løn efter kvalifikationer
  • Stillingen kan på sigt udvikle sig til en fuldtidsstilling

Vi forventer, at

  • du har erfaring fra lignende stilling
  • du er teamplayer med drive og engagement
  • du er empatisk, struktureret og grundig
  • du er målrettet og resultatorienteret
  • du har et højt fagligt niveau
  • du er i besiddelse af både flid og etik
  • du er parat til at yde en stor indsats

Kontakt Michael Christensen på telefon 3222 0661 eller send en mail til Michael Christensen så hurtigt som muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.